Vordingborg

B5669

Prins Jørgens Palæ – ca. 1670

Borgen i Vordingborg blev opført af  Valdemar den Store i  sidste halvdel af 11oo-tallet, men byen er nok opstået allerede i starten af 1100-tallet. Valdemar den store døde på sin borg i 1182.
Den gamle form for byens navn er i 1230 Warthingburgh, senere  Worthingborg, Oringborg og i 1283 Orthingbæburgh, det sidste hælder nok mest til halvøen Oringe.
I 1671 opførte Christian d. V. et jagtslot til sin broder Prins Jørgen (Sct. Jørgens Palæ) og rev store dele af den oprindelige borg ned – dog fik Gåsetårnet lov at blive stående og benyttedes som fængsel.
Byen fik købstadsrettigheder i 1415, da Erik af Pommeren var konge.
Vordingborg var indtil 1. april 1938 opdelt i Vordingborg købstad og Vordingborg Landsogn. Landsognet deles op af byen til den ene side Knudshoved og til den anden side en del af Nyråd, samt Vintersbølle og Bakkebølle

Kilde: Wikipedia og Trap Danmark bind 3 – 1921

Tidligere Worthingburg, for at beskrive navnet skal Oringe inddrages, den hed i 1231 Worthyng / warth, vagt, vagtpost + inge dvs. ”Stedet med vagtpost” hvorefter Vordingborg bliver Borgen ved Vagtpoststedet”. Borgen havde en central rolle ved venderkrigene sydpå.
Inge/Ung: som regel tilknyttet naturbeskrivelse f. eks terræn, plante eller dyr.
Andre forskere tolker dog bynavnet som ”Borgen, der ligger ved øen som ligger ved bredden”.
I perioder i middelalderen var borgen kongernes foretrukne opholdssted. Dengang var rigets administration, der hvor kongen befandt sig, på det tidspunkt kendte man ikke begrebet hovedstad.
Kilde: Stednavne i Sydsjælland af Svend C. Dahl.

Besættelsen
Find vej i Vordingborg
Find Vej Oringe og Trellemarken
Vordingborg Mølle
Storstrømsbroens bygning – stumfilm 1937 – Filmcentralen
Vordingborg Gåselaug
Knudsens Garveri
Historisk-Botanisk Have af Johannes Tholle udgivet 1925
Gammelgård og kvarteret omkring Fuglebakken
Vordingborg Segl