Aage Abraham, Farvehandler, Algade 70

Aage Abraham 1938

Farvehandler Aage Abraham blev født d. 26. juli 1891 i Tingsted på Falster, hvor hans far var slagtermester.
I henved 40 år drev han farveforretning, først i Algade 70, senere i Algade 25, hvor han var indtil sin død d. 1. november 1956.

Som ung var han i besiddelse af stor legemlig styrke. Det var derfor naturligt, at han brugte sine kræfter på brydning, hvor netop råstyrke har stor betydning. Hans bryderkarriere varede i 37 år. Han opnåede at blive Sjællandsmester, Lolland-Falster-mester og Københavnsmester i sværvægtsklassen og sågar Danmarksmester i sværvægt i 1935. Mest glad var han dog, da han vandt verdensmesterskabet over svenskeren Sjøsted.
Aage Abraham vandt tre atletik-DM medaljer i vægtkast 1934-1936, og han var i mange år medlem af Brydeklubben ”Odin”. Formand i 1946 var Carl Jensen, Ore.

Algade 19-35, hvor Abrahams Farvehandel kan anes i højre side, med hans navn i sort på hvidt på facaden.