Isvinter og snefigurer 1888

DMI blev oprettet i 1872, og i 1887 observerede instituttet den første officielle isvinter.
Vinteren 1887-1888 var præget af en alvorlig isvinter i Danmark, og især starten af 1888 var ekstremt kold, hvilket medførte omfattende havis i de danske farvande.

Således har vi bl.a. fundet nogle afskrifter skrevet af Helge Kudahl.
en af dem handler om indsamling til fattige, hvor man laver forskellige snefigurer i byen. Artiklen er fra Vordingborg Dagblad.

Der står bl. a. om:

Madam Bollerup

Den 29. februar 1888 kunne Vordingborg Dagblad fortælle:
”En snedame af kæmpemæssig størrelse er i færd med at rejse sig på Vordingborg Kirketorv. Byens borgere har kørt en mængde sne sammen i den anledning, og modelleringen er påbegyndt, ligesom også indsamlingen har taget sin begyndelse og foreløbig indbragt ca. 7 kr.”

Og videre den 3. marts:
”Snedamen paa Vordingborg Kirketorv, som er døbt ”Madam Bollerup”, havde til torsdag aften kl. 7 allerede modtaget den smukke sum af over 50 Kr., og bidragene vedbliver at strømme ind, og vi håber, at der er mange endnu, som vil yde sin skærv. Hele indtægten er netto og anvendes til understøttelse af fattige familier eller børn.

På hver side af damen er anbragt et dannebrogsflag. ”Madam Bollerup” tager sig særdeles godt ud lidt på afstand og i profil, hvorfor hun også allerede torsdag eftermiddag blev fotograferet i denne stilling. (…, fotografierne blev solgt i Willerups boghandel) ”Madam Bollerup” havde indtil fredag aften modtaget 72 kr. samt en td. kartofler. (…)

”Gamle Thim” (Sergent Thims Fader) er fredag eftermiddag (2. marts) ved snekasternes foranstaltning indtruffet til Masnedsund og indsamler milde gaver fra sit stade udfor købmand Neble. Det indtrådte tøvejr vil dog snart gøre ende på såvel hans som ”Madam Bollerup”s smukke virksomhed, hvorfor man må skynde sig at aflægge dem en visit, inden de går deres vej.

Det slutter
10.3. ”Madam Bollerup” var illumineret torsdag aften, i hvilken anledning hun var pyntet med stråhat og tørklæde. Men madammen kunde ikke tåle al den stads, hun blev – hovedløs over den. Og hermed havde hun udspillet sin rolle. Fredags lagdes hun øde. – Illuminationen overværedes af ca. 50 tilskuere. – I hele sin levetid lykkedes det ”Madam Bollerup” at skrabe godt 118 kr. sammen til de fattige, foruden forskellige andre rare sager.”

”Madam Bollerup” blev også forsynet med adskillige vers, her er et enkelt:
”Jo mere Sne, jo mere Is,
lad det sætte Hjærtevarme!
saa Vinteren for ingen Pris
skal knuse helt de Arme;
saa Kulde og Sult forgjæves maa
i hvert Hjem om Husly søge.
Det glæde vil, især de Smaa,
og Modstandsævnen øge!”

Og senere om Kong Volmer i Vordingborg

Vinterstemnig på Norhavnen

Skøjteløbere på Nordhavnen 1915.
Foto fra Willerup

Desværre har vi ikke billedet af Snedamen

Kilde:  https://da.wikipedia.org/wiki/Isvinter og arkivalier i arkivet – finder historierne her  Arkiv.dk – linket åbner i nyt vindue