Sara Pedersen boede Riddergade 25 og havde en have på Ruinterrænet. Hun var født d. 2. juni 1829 og døde d. 29. maj 1897. Hun var gift med arbejdsmand Jens Pedersen, og de havde datteren Hansine.
Sara arbejder i haven.
Affotografering ca. 1984 i Vordingborg Dagblad.
Sara drev gartneri på ruinterrænet fra 1883 til hun døde i 1897. Haven var 150 meter lang og ca. 70 meter bred, og den strakte sig fra bakken ved Gåsetårnets fod til den sydligste mur af ruinen med resterne af den såkaldte vandport. Indgangen til haven fandtes oppe ved Gåsetårnets fod. Haven er kendt som Sara’s have – men kaldtes også Slotshaven.
Hele havens periferi var plantet med levende hegn, som bestod af kirsebærtræer, blommetræer og andre frugttræer, samt stikkelsbærbuske i stort tal. Haven lå på højde med overkanten af muren med vandporten, men den er nu gravet ud, så den skråner ned til ruinens grundplan mod syd.
I Slotshaven groede flere store frugttræer, hovedsageligt æble og pæretræer, blandt andet 4 gråpæretræer. Slotshaven var også kendt for store gule moreller fra 2 træer. Disse var meget populære blandt byens borgere og solgtes i kræmmerhuse med ca. 3 pund for 25 øre. Af æbler og pærer blev de fleste sendt til en opkøber i København.
Under træerne dyrkedes grønsager.
Udover dette dyrkede Sara også masser af blomster samt mange historiske planter og blomster, som ikke mere dyrkes i private haver.
Frugtkælder i Saras have ca. 1915.
Fra indgangen til Slotshaven med Gåsetårnet i baggrunden førte en lille allé hen til drivhuset, som lå med gavlen ud til midtergangen, således at den ene langside vendte mod syd. Taget på denne side var dækket med glas, så solen kunne skinne gennem taget ned på blomsterne, der stod på lange hylder. Væggene og gavlene var af mursten, medens det øvrige tag var af træ med tagpapbelægning.
I den østlige ende af huset fandtes en muret, firkantet skorsten, som førte ned til et komfur og en lille kakkelovn. Da drivhuset lå delvis nedgravet, førte en lille trappe med gelænder ned til indgangsdøren, som fandtes i den vestre ende af huset.
Drivhuset var hyggeligt indrettet med borde og stole, og på hylden under vinduerne stod vægten til at veje moreller på. Vægten bestod af 2 messingskåle, der var hængt op i loftet med en kæde med tilhørende messinglodder. Belysningen kom fra petroleumslamper.
Sara havde nogle koner til at hjælpe sig med haven, når der skulle graves.
Senere var der campingplads på området ved Gåsetårnet
Saras have på ruinerne hvor der er campingplads 1969.
Kilde: Robert Larsens dagbøger, arkivalier og billeder i arkivet.