Hvornår Vordingborgs første rådhus blev opført, ved vi desværre ikke. Det lå på det vestre hjørne af Algade og Kirkestræde og var en lille 6 fags bindingsværksbygning (1 fag = 1,6 til 1,9 meter.) På gaden udenfor stod til skræk og advarsel Træhesten, Kagen og Halsjernet. På taget var der et skiferdækket spir med sejerværk og en klokke. På denne ringede bytjeneren hver mandag på slaget 8 til ting, – når man da ikke for kuldens skyld måtte henlægge det til byfogedens hus, – og hver, der kom for sent, måtte bøde 4 sk., og blev nogen af tingmændene borte, måtte de betale 8 sk., foruden de måtte betale stedfortræderen.
Et sejerværk er et ur med lodder, – en dansk betegnelse for ur, der brugtes indtil udgangen af 1600-tallet. (kilde: taarnurmageren.dk)
I begyndelsen af det attende århundrede var dette rådhus udtjent, og i 1744 skrev byfoged Dahlin til Stiftsbefalingsmanden og anmodede om, at der blev opført et nyt. Han foreslog en overtagelse af den grundmurede bygning i Algade, der førhen husede den Danske Skole.
Selvom Stiftsbefalingsmanden syntes godt om ideen, gik der dog en halv snes år, inden kommunen i 1754 købte den før omtalte skolebygning til rådhus. Bygningen var opført af røde munkesten og havde et lille tårn med klokke.
Håndtegning af Algade 85. Tegning af I. Bagge.
Det efterfølgende rådhus – Kornerups Rådhus på Slotstovet – blev indviet i 1845.
Kilde: P. A. Klein – Vordingborg Købstads historie – side 24-29.