Martin Johannes Hansen Møller, som blev født i 1906, var chauffør på Lundby-København-ruten 1930-34 og ansat i A/S Vordingborg Trælasthandel 1934-35.
Han startede i 1935 som selvstændig vognmand i Vordingborg sammen med broderen Ejnar Møller. Broderen trådte ud af firmaet i 1945. Firmaet havde dengang 23 lastvogne.
Johannes H. Møller var medlem af Vordingborg og Omegns Vognmandsforening, – først i bestyrelsen og formand i årene 1943-46 og 1952-55.
Firmaet lå på adressen Valdemarsgade 29, hvor bygningerne nu er revet ned, og hvor Vognmandsmarken munder ud i Valdemarsgade.
Svigersønnen Ivan Trane Nielsen blev medindehaver i 1957, og man etablerer aktieselskabet Brdr. Møller A/S d. 22. februar 1958.
Stiftere af aktieselskabet:
Vognmand Martin Johannes Hansen Møller,
Fru Sara Ludovika Møller,
Prokurist Ivan Thrane Nielsen,
alle af Vordingborg, og de udgør samtidig bestyrelsen.
I 1958 køber man grunden på Marienbergvej 111 og etablerer lagerlokaler.
Brødrene Møllers Vognmandsforretning blev overtaget af Bertel S. Pedersen d. 1. oktober 1984, og firmaet ophørte d. 16. december 1991.
Kilder: Registreringstidende for Aktieselskaber, Forsikringsselskaber og Foreninger, Arkivalier og billeder i Arkivet, Dansk Vognmandsstand 1956 og Dansk Vognmanderhverv 1969.