Marienberg Hovedgård

Marienbergvej og Marienberg Skole har navn efter gården Marienberg. Det var en hovedgård under Rosenfeldt Gods, som lå ved Færgegårdsvej overfor indkørslen til Oringe. Den blev omkring år 1800 oprettet som selvstændig gård sammen med Marienlyst af ejeren på Iselinge.

Her kan du se et nærbillede af Marienberg Hovedgård på ovenstående kort fra Kort og Matrikelstyrelsen.

Gården var en periode ejet af amtsforvalter Hans Henrich Peter Reiersen, f. ca. 1750. Han var amtsforvalter 1797—1805. Få år senere – d. 29. august 1809 – blev gården sammen med Snertingegård solgt af Reiersens enke Christine Birgitte Reiersen født Bernth til kammerråd C. Rothe og kaptajn af artilleriet H. Rothe.  Allerede året efter solgte Rothe gårdene til Jes Andreas Jessen. Det var salg af både Marienberg Hovedgård og Snertingegård inklusiv enge, Kirkeskoven og Oringeskoven, og herunder 2 skovfogedhuse.

Jes Andreas Jessen, må vi formode, var på gården, indtil der blev oprettet Auction skøde på Marienberg Hovedgård til vicekonsul Hans Staal. Det er desværre ikke lykkedes at finde købekontrakten, men handlen er dateret d. 15. april 1829, og købesummen var 15.800 rd.

Iflg. jordebogen for Marienberg og Snertingegård Godser købte kammerherre og major Oscar O’ Neill Oxholm Marienberg Hovedgård med 17 tilhørende fæstehuse for 46.000 Rd. af den svensk-norske vicekonsul Staal d. 7. april 1855. Ved auktionen var arealet på 170 tdr. land hvoraf de 50 tdr. land var Eng.

I 1855 var det vicekonsulens søn forvalter Hans Staal og Lise Emilie Bjørn sammen med deres datter og 9 tjenestefolk, der boede på gården.
Lise Emilie Bjørn var datter af Niels Lauritzen Bjørn. Han var født på Kalvehave Færgegård i 1786, og fik borgerskab som købmand og kornmåler i 1810 i Køge. I 1814 er han dog brændevinsbrænder i Vordingborg, og i 1834 ser vi ham i Algade 36-38 som købmand, amtsformynder og brandinspektør. Han døde d. 30. december 1852.

1860-1877 var det forpagter Carl Egede og hustru Karen Faurholdt, der boede på Marienberg Hovedgård sammen med deres familie og 12 tjenestefolk. Carl Egede var født på Rosenfeldt.

Den 8. september 1877 skete der imidlertid en frygtelig ulykke, idet gården med indbo, fjerkræ og 50 grise nedbrændte, – det eneste, der var tilbage, var  et gammelt tørve- og materialhus af bindingsværk. Desværre kostede branden også en tjenestepige livet, – hun var ellers sluppet ud, men løb tilbage efter sit tøj – og omkom. En tjenestekarl blev desuden slemt forbrændt. Heste og kreaturer var heldigvis på marken, så dem skete der ikke noget.

Det viste sig, at det var den 24-årige røgter, Peter Frederik Volquarts Hansen, der havde sat ild til gården. Han var træt af jobbet, og synes ikke, han blev behandlet ordentligt af forpagter Egede, der bl.a. irettesatte ham for ikke at passe ordentligt på kreaturerne. Han var den pågældende dag endda blevet slået med en stok, fordi han havde sovet på marken i stedet for at passe på dyrene.
Peter Frederik Volquarts Hansen meldte sig selv til politiet i Vordingborg og blev efterfølgende dømt i Vordingborg Søndre Ret til at betale for skade på bygninger og et beløb til fem karle og fem piger, samt idømt 10 års tugthusarbejde. Det blev ved Højesteret d. 8. september 1878 ændret til 12 års fængsel.
Han beskrives i Horsens Tugthus’ stambog som 66 ¾ tommer høj (ca. 180 cm), med blondt hår, brune øjne, en lidt opadbøjet næse, rødmosset ansigt, og som særlige kendetegn et skævt højre ben, et ar oven på højre hånd og på venstre kind, og desuden manglede han de 2 yderste led af højre pegefinger. Han var tidligere straffet for tyveri og betleri. Han var født i Egelev på Falster. Han blev benådet d. 1. april 1889 og løsladt d. 13. april 1889.
Det økonomiske tab ved branden var 64.000 kr., og Marienberg blev ikke siden genopbygget.

Kilder: Skødepanteprotokoller, Horsens Tugthus protokoller,  Avisartikler og arkivalier i Arkivet