Amtsudstillingen på Skovvej, 1901.

Amtsudstilling i Vordingborg fra d. 12. juli til d. 23. juli 1901.
Udstillingen fandt sted på arealet over for Kirkeengen, hvor den nye kirkegård på Skovvej senere blev placeret.
Udvalget til tilvejebringelse af plads til udstillingen bestod af købmand Laur. Jensen, handelsgartner H. I. Hansen og købmand Carl Meisner.

Udstillingen er blevet omtalt i mange af Landets Aviser både før og efter den tid.

Udstillingens Arkitekt var Tivolis Direktør Arne Petersen.

Det kostede 80.000 kr. at få udstillingen op at stå. Der var anmeldt 1500 udstillingssnr. til udstillingen, og der deltog 600 udstillere. Så godt som alt inden for industri, håndværk, havebrug, jagt og fiskeri samt husflidsarbejde deltog i udstillingen.
Entreen var 50 øre for voksne.
På Den Kongelige Porcelænsfabrik blev der fremstillet en platte i 455 eksemplarer. Disse var nummererede og kostede 8 Kr.

Udsigt fra udstillingspladsen (den nuværende kirkegård ved Kirkeskoven) mod Kirken.
I forgrunden Kronprins Frederik (senere Fr.d. VIII) sammen med sin datter Prinsesse Thyra.
Til venstre Amtmand Tillisch med Kronprinsesse Louise.

Udstillingen blev også besøgt af Prins Christian og Prinsesse Alexandrine (senere Kong Christian X og Dronning Alexandrine) samt andre kongelige gæster.

Amtsudstillingen 1901. Folkemængde på pladsen.
Udstillede landbrugsredskaber. Bagerst til højre det roterende reklame-Gåsetårn.

Der skulle 54.000 besøgende gennem tælleapparatet for at det kunne løbe rundt.
Op til udstillingens åbning var der besøg af 40 journalister fra Præstø Amt, København og Lolland Falster, så udstillingen havde fået en god foromtale.

Søndag d. 14. juli blev udstillingen besøgt af 15.000 gæster, deraf 26 foreninger med tilsammen 4.000 medlemmer, og sådan blev det ved i de 12 dage, udstillingen varede.

Blandt udstillerne var Boghandler Thune.

I døren til venstre ses Fr. Thune selv.
Yderst til højre på forreste række ses hans far bogh. Chr. M. Thune, Samsø, og næstyderst hans svigerfar, kancelliråd Chr. Olsen.

Fredag d. 26. juli havde man en foreløbig optælling på 49.195 besøgende.
Træværket fra udstillingsbygningen blev anvendt til husbyggeri på Vinkelvej, og en lille pavillon blev til havehus på Algade 6. Den gik desværre i stykker, da man i 1985 forsøgte at flytte den fra Algade til Søparken.

En lille pavillon fra Amtsudstillingen i 1901 – fundet i baghaven Algade 6.
ca. 1970.

Vestsjællands Socialdemokrat, 15. juli 1901. Udstilling i Vordingborg.
Det er Charles Løvstrøm, Næstved og Wahl Hansen Vordingborg, fotosamlinger, der prydede begge sider af hovedbygningens hovedindgang.

Kilder: Arkivalier,  Avisudklip og billeder i Arkivet og Fotohistorie.com