Fastelavn er en fest, der oprindeligt blev afholdt om aftenen inden kirkens faste, der begynder askeonsdag i den syvende uge før påskedag. Forinden blev der spist, festet og afholdt forskellige konkurrencer og lege.
En anden form for jagt af mere festlig karakter, der i hvert fald har fundet sted frem til 1840erne var, “at skyde hjorten”. En fastelavnsskik, som uden tvivl har ældgamle rødder. “Hjorten” var en arbejdsmand iklædt kofte og hætte af fåreskind, og med et hjortegevir bundet på hovedet. “Hjorten” løb så foran det øvrige selskab ind i gårdenes kålhaver, hvor de efterfølgende “skytter” skød efter ham med løst krudt, mens musikanterne blæste et nummer. Når alle gårdene var besøgt, fik “hjorten” nådestødet og blev derefter kørt på en stenslæde til den gård, hvor hjorteskydningsgildet skulle holdes.
Fastelavn var en fest for voksne, men i dag er fastelavn primært en fest for børnene, der kan klæde sig ud og slå katten af tønden.
I Danmark kom den sorte kat i en tønde, hvor den blev mishandlet, mens tønden blev slået i stykker. Når tønden var slået i stykker, kunne børnene så prygle den tummelumske kat ihjel med kæppe. Tøndeslagningen stammer fra gamle dødsritualer: Potter blev knust, for at den døde ikke skulle gå igen.
Indholdet i tønden er dag skiftet ud med slik.
Børn og Fastelavnstønde. 1937
Kilde: Wikipedia fra Det Kongelige bibliotek
Kattekonge/dronning bliver den, der først slår bunden ud af tønden, – den, der slår sidste pind ned, får også en krone. Sommetider er det anderledes, – sådan at den, der slår sidste pind ned, er vinderen, – og den anden bliver nr. 2.
Vi har også et enkelt foto fra Polyfoto –
En anden skik er Fastelavnsris. De bliver lavet af friske birkegrene pyntet med udklippede figurer. Det bruges om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen for at give frugtbarhed.
Endelig går børnene rundt og rasler. De går rundt i nabolaget og synger ved dørene for at få penge, fastelavnsboller eller slik, med en trussel i baghånden, nemlig fastelavnssangen:
Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.
Boller op, boller ned
boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.
Kilder: Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 1992.
Wikipedia (linket åbner på ny side)
Billeder, udklip og andre arkivalier i Arkivet.