På Grundlovsdag fejrer man indførelsen af Den Første Grundlov, som blev vedtaget d. 5. juni 1849, og den fylder således nu 175 år.
Man har også før den tid afholdt de såkaldte ”folkefester”, dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlingerne og dels til minde om stavnsbåndets ophævelse.
I 1915 indførtes en ny grundlov, så kvinderne nu fik valgret.
I 1953 blev der vedtaget en ny tronfølgelov, der gav både kvinder og mænd ret til at arve tronen. Den ændring blev også skrevet ind i grundloven i 1953. Det er den tredje grundlov og den, vi anvender i dag. Det er en officiel flagdag til minde om den første Grundlov fra 1849.
Der er kutyme for, at mange politikere taler rundt omkring i landet og fremfører deres politiske budskaber ved grundlovsarrangementer.
 Grundlovsdag på Borggården 1949 |
 Grundlovsdag på Borggården 1949 |
 Grundlovsdag på Borggården 1949 |
|
Siden 1910 har d. 5. juni også været kaldt “Fars dag”.
Meir Aron Goldschmidt talte ved Grundlovsmødet i 1855 i Kirkeskoven i Vordingborg.
Kilder: Billeder, udklip og arkivalier i arkivet.