Theisens Papirværk – En vandmølle og dens beboere gennem 200 år.
Af Per Ole Schovsbo.
I gamle dage var der mange små vandmøller, der fremstillede indpakningspapir af gamle klude, fiskegarn og tovværk. Kun få er bevaret til vore dage, heriblandt Theisens Papirværk i Nyråd ved Vordingborg.
Værket blev i 1833 indrettet i en gammel stampe- og hørmølle og her producerede man papir i 40 år. Mod nord opførtes en tørrelade med en beskeden lejlighed, der senere blev ombygget til stuehus. I de sidste år af vandhjulets levetid drev det en kværn til maling af korn, indtil mølleindretningen omkring 1900 blev fjernet, mølledammen tilplantet med frugttræer og de to huse lejet ud til beboelse og værksted for socialt belastede familier. Husene blev siden brugt som sommerhuse indtil stuehuset nedbrændte i 2006 og møllehuset med nød og næppe blev reddet af en gruppe frivillige, fordi den daværende ejer i 2015 skænkede det til den selvejende institution Theisens Papirværk.
Arbejdet med Theisens Papirværk er drevet af fortællingen om ældre tiders håndværk og industri, der havde respekt for naturen og dens ressourcer. Indsamlingen og bearbejdningen af naturens materialer bliver derfor vigtige aktiviteter, ligesom fremstillingen af papir, beredning af hør og maling af korn.
Bogen kan købes i Lokalarkivet og koster 100 kr.
Bogen er på 66 sider.
Vi gør opmærksom på, at bøgerne kun kan købes ved personlig henvendelse på arkivet. Vi har desværre ikke ressourcer til at sørge for postforsendelse.