I Vordingborg lå Galgebakken eller Rakkerbanken, som den kaldtes, her uden for byen ved vejen til Næstved, dér hvor Vordingborg Hallen ligger i dag. Her boede bødlen i Natmandens hus.
Den sidste natmand i Vordingborg hed Hans Hendrich Natmand og døde i 1797. Han blev begravet i egen jord på Rakkerbanken.
Kort med Kullekærs Mark ca. 1812
Allerede i 1651 nævnes det, at Kullerkærs Mark er Kronens ejendom. Bønderne vinder en sag om ejendomsret, da de kan henvise til et mageskifte i 1588 og en synsforretning fra Palle Rosenkrands tid, hvori det oplyses, at jorden er opdelt og opmålt til dem som erstatning for en anden jord, de har afstået. Denne mark bestod jfr. Matriklen 1688 af den egentlige Kullekærs Mark, Kyllingetoften, Herredsholm, Kirkeholmsageren og Kirkeholmen. Oprindeligt lå den i fællesskab med Kastrup Mark.
Det sydlige hjørne bestod af Stejlebjerg og Rakkerbanken.
Prins Jørgen lod i det 17. århundrede natmanden flytte fra den østlige del af byen til Rakkerbanken.
Rakkerbanken var stedet, hvor Natmanden tømte de latriner, han have hentet.
I 1777 vedtog en Rådstueforsamling at overlade Rakkerbanken til købmand Lars Terpager Staal. Det blev der protesteret imod, og han opgav sin fordring på Rakkerbanken.
I 1813 solgtes Rakkerbanken ved en auktion. Man mente, området kunne bruges til kirkegård, men byfogeden mente, at Rakkerbanken med Natmandshuset og Retterstedet ville vække anstød mod dette formål, man enedes om en 6-års forpagtning.
Lars Terpager døde i 1818.
Salget var i 1819 endnu ikke kommet i orden. Byfogeden mente, købmand Lars Terpager havde lovet Møller Thomsen på Nygårds Mølle leje på fordelagtige vilkår, mod et denne lader en vogn køre gennem byen for at hente borgernes sæd til formaling.
Byfogeden skriver da, at utallige bøndervogne har ført adskillige læs sten og grus gennem byen til de forskellige vejanlæg. Hvordan det ender, skrives der intet om.
Byfogeden have allerede i 1813 gjort gældende, at man havde en langt smukkere og bekvemmere plads ved en nye landevej.
Vi ved, at der i 1841 anlægges en kirkegård på Færgegårdsvej.
I 1862 holdes der Auktion på Vordingborg Rådstue over bortleje på 9 år af Rakkerbanken, vedr. “Skorstensfejerjorden og den såkaldte Sprøjtejord”.
I det 19 århundrede beplantes en del af Rakkerbanken med gran- og birketræer og blev kaldt Birkelunden.
Rakkerbanken blev gravet væk i forbindelse med jordarbejderne til Storstrømsbroen.
Kilde: P. A: Klein side 80-85, Emanuel Geddes notater og andre arkivalier.