Bylauget i Udby

Midt i 1800-tallet måtte gårdmændene støtte hindanden i de små samfund.
Pengene var små og det var hårdt arbejde, så det var ikke hver gårdmand der have råd til at have en orne gående og fodre på.
Derfor lavede man en sammenslutning og var fælles om forskellige opgaver.
Dette ses også inde for erhvervslivet  f.ekk Skomagerlaug, Snedkerlaug m.m.

Uddrag fra en regnskabsbog på Pasmergård.

Første gang bylauget nævnes er d. 1. februar 1853, ført af Niels Nielsen.
I 1854 føres bogen af Christopher Madsen, Pasmergård, der nævnes græsningspenge.
I 1856 bliver gårdmændene enige om at holde en orne i fællesskab, og man har helt klare regler for, hvordan det skal foregår.
I 1870 har undertegnede gårdmænd i Udby købt en fælles orne, og i vedtægterne er beskrevet pligten til at holde fastelavnsgilde. Der står bl.a.:
§ 3: Den, som holder ornen, er pligtig til at holde gilde fastelavnsmandag. Interessenter med koner og børn under 10 år. Gildet begynder kl. 2 (14) og varer til kl. 6 morgen.
§ 4: For god musik sørges, ligesom værten er pligtig til at lægge ud til musikken.

Underskrevet af:
Christoffer Olsen, Andreas Hansens Enke, Hans Petersen, Hans Hansen, Peder Jensen, Peder Rasmussen, Ole Hansen, Lars Rasmussen, Christen Jensen, Christoffer Madsen, Hans Johansen og Hans Nielsens enke.

Fra 1876 er der betalt leje af vænget (bag fattighuset) til bylauget, der også ejede smedjen og tømrer Hans Olsens hus. Vænget var lejet ud til ringer Niels Jensen, som havde haft dette lejemål indtil 1904.

I 1882 er der vedtaget nye vedtægter underskrevet af:
Chr. Olsen, J. Rasmussen, Hans Hansen, Peder Jensen, Peter Rasmussen, Ole Hansens enke, L. Rasmussen, Kresten Jensen, Christoffer Madsen, Hans Johansens enke og Frants Kristiansen.
I 1894 nævnes Mads Peder Pedersen som oldermand.
I 1896 nævnes for første gang, at sognerådet har betalt afgift til bylauget af skolelod og gymnastikplads til i alt kr. 21,36.

I 1896 laves der igen nye vedtægter, som lyder:
§ 1: Ornen købes af samtlige mænd og betales til den mand, der skal holde ornen.
§ 2: Han er forpligtet til at holde ornen fra Mikkelsdag til Mikkelsdag. Ornen tilhører foderværten, når den er udtjent.
§ 3: Ornen må ikke lånes udenfor bylauget
§ 4: Ingen har lov at holde ornen mere en 24 timer ad gangen.
§ 5: Ornen købes af 3 mænd – af den som skal holde ornen, den som skal aflevere den gamle og den næstefter den som har ornen.
§ 6: Den afgåede orne betales til Mikkelsdag til foderværten med 5 kr. af hver mand.
§ 7: Hvis ornen skulle blive ubrugelig, indkøbes en ny brugbar orme af bylauget, imod den ubrugelige tilhører bylauget.
§ 8: Enhver andelshaver er pligtig til at møde Mikkelsdag fra kl. 10 – 12 – under mulkt for ulovlig udeblivelse til bylauget, betales med 1 kr.

Således vedtaget og underskrevet Udby d. 18 februar 1896.
O. C. Olsen, J. Rasmussen Stage, Jacob Andersen, M. P. Pedersen, Hans Rasmussen, Jens Petersen, Chr. Nielsen, Peder Olsen, Lars Rasmussen, Kresten Jensen, Christoffer Madsens enke, Johan Hansen – Fr. H. Kristiansens enke.

Denne bog slutter 1911, en ny begynder ført af Chr. Nielsen, Krogård. Her fremgår det, at bylauget har haft ejendomsret til smedjen, Hans Olsens hus, vænget ved fattighuset og stenpladsen midt i byen (senere Genforeningsplads).

Regnskabet for ornelaget slutter 3. oktober 1931.

Genforeningspladsen med navne

Kilde: Marie Larsen f. Madsen født på Pasmergård i 1912.