Mindestenen for Grundtvig på kirkebakken blev rejst i 1883 i forbindelse med 100-året for hans fødsel. Initiativtager var præst Valdemar Jensen sammen med pastor Birkedal, Ryslinge, pastor Rørdam, Vejle samt pastor Hjort, Elmelunde.
Ved frivillige gaver var det lykkedes at samle penge ind til at rejse mindestenen.
Stenen kom fra en af Lekkende-skovene og var en gave fra grev Raben-Leventzau.
Stenen er 5 alen høj og 21/2 alen bred. (1 alen (= 2 fod) = 62,771 cm)
Indskriften langs kanten lyder:
” 1783 Nicolai Fredrik Severin Grundtvig 1883”.
Midt på stenen en bispestav, et englehoved, en lyre og en laurbærgren, herunder står: ”Synger Herren en ny sang”.
Tegningerne er leveret af professor Magnus Petersen.
Kilde: Marie Larsen f. Madsen født på Pasmergård i 1912.