I 1916 sælger Niels Jul Merrild Hagerup-Jul en ubebygget parcel af sin ejendom matr. nr. 1ff, Marienberg Hovedgård, – det er Violvej 1a. Køberen forpligtes til at anlægge et vandværk.
Køberne er bestyrelsen for Andelsselskabet ”Marienberg Andels Vandværk” bestående af: Slagtermester Gustav Adolph Holstein, Mineralvandsfabrikant Niels Laurits Hviid Petersen, M. Christensen, Købmand Heinrich Mathias Friderich Theisen og N. E. Nielsen, samtidig ændres matriklen til 1gp, Marienberg Hovedgård, og den ændres til matr. nr. 150 i 1938.
Det sælges i december 1939 til Handelsgartner P.A. Jacobsen, men om det hermed nedlægges som vandværk, ved vi desværre ikke på nuværende tidspunkt. Selve vandtårnet står der endnu den dag i dag.
Kilde til billedet er Danmark set fra Luften – linket åbner i nyt vindue.
Se også Landsognets vandtårn – linket åbner i nyt vindue
Kilder: Realregister, Skødepanteprotokol Vordingborg Søndre Birk og Tinglysning Vordingborg Markjorder.