Post og telegrafvæsen.

Posthuse.

Postmester Harald William Riis var byens postmester fra 1868. Han købte i 1872 ejendommen Algade 11 af Elsine Staal og indrettede et postkontor her.

Algade 11
Posthus 1872 – 1887.

Harald William Riis døde 52 år gammel i 1885, hvorefter ejendommen tilhørte hans enke kollektrice Helene Sophie Riis.
Huset blev ombygget i 1928, og er nu sammenbygget med ejendommen på hjørnet af Algade og Boulevarden, – dér hvor No. 1 senere lå.

Harald William Riis blev efterfulgt som postmester af Joh. Fr. Ferdinand Krarup, og i 1888 blev der indgået lejemål og indrettet posthus på Algade 8. Her blev der samtidig bolig for postmesteren på matr. nr. 72 e og matr. nr. 72 f.

Fra 1907 – 1920 er O. R. Hauerbach byens postmester.

Algade 8 – ca. 1908.

Postkontoret på Algade 8 blev i 1887 tegnet af arkitekt Johannes Emil Gnudtzmann, København.
Det er i dag Odd Fellow Logen, der har til huse på adressen.

Postmesteren havde også Agentur for Statsanstalten for Livsforsikring.

Postkontoret på Aarsleffsgade 1-5 blev opført i 1937 og lukkede i 2008. Det blev revet ned i 2017 i forbindelse med den nye vejgennemføring af Næstvedvej til Valdemarsgade.

Posthuset på Aarsleffsgade blev opført i 1937.
Foto 1977

Telegrafstationen

Telegrafstationen åbnede d. 1. Januar 1861, hvor der blev ansat en telegrafuddannet bestyrer.

Telegrafstationen fik ved sin oprettelse lokaler i ejendommen Algade 139, hvor den forblev, til den blev lagt sammen med postkontoret d. 1. april 1869.

Kilder: Det Kongelige Bibliotek – Postkontor, Arkivalier og billeder i arkivet, “Vordingborg Købstads Historie” af P. A. Klein, 1923, samt “Posthuse øst for Storebælt”: en arkivregistratur af Niels Strandsbjerg, 1995.
Link vises på ny side