Vi har kikket i Villy Olsens Jubilæumsblad og gengiver her nogle glimt fra klubbens 100-årige historie.
Jubilæumsdager er 11. december 2023
Høns i haven og på landet gennem 100 år.
I 1923 var der nogle ildsjæle, som syntes, at der skulle være en
fjerkræklub i Vordingborg. Og startskuddet har afgjort været i sommeren
1923 i det gamle Hotel Valdemars have (Algade 83), hvor der blev holdt en udstilling
med 16 udstillere og med dommer Bagge Hansen fra Møn. I november 1923 havde man et møde, hvor man besluttede at oprette en fjerkræklub i Vordingborg.
Ildsjælene var konsulent Rasmussen, Igle Kærgaard, og overpakmester
Düring fra Næstved, der med deres erfaringer også anbefalede en
fjerkræforening i Vordingborg.
D. 11. december 1923 blev der afholdt stiftende generalforsamling på Tanges Hotel, og
Fjerkræklubben for Vordingborg og Omegn var i gang.
D. 13. december 1924 afholdt Danmarks Fjerkræavlerforeningers Sorø- og
Præstø Amtskredse et stort Kåringsskue i Vordingborg, hvor formanden for Præstø Amtskreds, Overpakmester Düring, bød velkommen.
D. 7. december 1936 blev der afholdt Fjerkræudstilling i Kirkeskovspavillonen i Vordingborg. Det var den største og til dato bedste udstilling i klubbens historie, som med knapt 500 numre vidnede om dygtighed og energi hos fjerkræavlerne.
Avlsbestyrer Martin Andersen takkede på Brevdueforeningens Vegne for
Samarbejdet.
Arbejdsmand. Anton Hansen, Karolinegangen, bragte Racedueklubbens
Tak for godt Samarbejde.
D. 11. januar 1943
Den store Fjerkræ-og Kaninudstilling på Keis Hotel Lørdag og Søndag blev en stor Succes.
D. 13 november 1948 kunne man læse i avisen, at Fjerkræklubben for Vordingborg og Omegn kunne fejre 25 Aars Jubilæum, i hvilken Anledning der i Dagene 10.-12. december
arrangeres en stor Fjerkræudstilling på Borggården.
Under 2. verdenskrig er det gået lidt tilbage med tilslutning, der var 367 tilmeldte. Året før var der kun 231 tilmeldte fjerkræavlere.
I 1973 kunne man fejre 50 års jubilæum i Vordingborghallen.
Ca. 500 dyr fra mellem 40 og 50 udstillere præsenterer sig i stiveste puds i
den store hal, der egner sig udmærket til dette formål.
Dagen var i øvrigt ellers næsten ved at blive byrådsmedlem W.T.
Rasmussens. Ikke alene havde han fødselsdag, men han hædredes også for
sin fortjenstfulde indsats, da han for kort tid siden med brask og bram gik
ind for, at byrådet skulle bevilge penge til en fjerkrækoloni beliggende på
Møllegården.
Vi er dig taknemmelig for din indsats, sagde klubbens formand Karl Lund, Ørslev,
og vi håber ikke, det sidste ord er sagt i den sag endnu.
Det var starten og grundlaget til en fjerkrækoloni, og det lykkedes med
klubhuset i ca. 1975. Adressen er i dag Vindrosen 11, Vordingborg.
D. 11. november 1998
Fjerkræklubben for Vordingborg og Omegn fejrer 75-års Jubilæum den 16. november i Vordingborghallen, og der er hanekamp mellem to fjerkræforeninger, idet
Vordingborg-klubben åbner sin udstilling i Vordingborghallen lørdag kl.
14.30, mens Præstø-klubbens udstilling åbner samme dag en halv time senere på skolen
i Stensved.
Den sidste udstilling var d. 18. november 2019 i Vordingborghallen.
Se udstillingen linket åbner på ny side.
Se foreningens hjemmeside
Desværre er interessen dalende, fortæller Villy Olsen, der selv blev interesseret i fjerkræbrug, da han var 10 år i 1958. Han udstillede første gang i 1990.
Kilde: Villy Olsens Jubilæumsblad 2023 – hvor man kan læse meget mere. Arkivalier, billeder og Avisudklip.