Vordingborg Værtshusholderforening.

Den 11. september 1883 blev det vedtaget på et møde hos værtshusholder Tange at oprette en forening af beværtningsdrivende i Vordingborg.
Der var 10 medlemmer, og formand blev Værtshusholder Jens Christian Petersen, Algade 83.
Formålet var at varetage foreningens interesser til fælles bedste, og det er blevet håndhævet gennem årene. Foreningen stiftedes under navnet Værtshusholderforeningen.
Navnet blev i 1941 ændret til Vordingborg Restauratørforening.

Bestyrelsen kæmpede gennem årene en hård kamp mod et utal af smugkroer, som florerede dengang, og det lykkedes i løbet af nogle få år at få udryddet de fleste af disse.

I 1890 nedsatte man en Bygge- og Hjælpefond. Ved hjælp af gaver og overskud lykkedes det allerede i 1900 at lægge grundstenen til stiftelsen “Badsøhus” – også kaldet Beværterstiftelsen, Karolinegangen 8.
Foreningens formål var at varetage medlemmernes faglige interesser, understøtte trængende medlemmer samt yde 100 kr. i begravelseshjælp såvel til mand og hustru.
“Badsøhus” blev solgt i 1945, – og revet ned i 2011.

Karolinegangen ca. 1975.
t.h. Spejderhytten
t.v. Beværterstiftelsen.

Se evt. på Danmark set fra luften 1956 – Parkeringspladsen i Voldgade og Valdalsparken ses nederst på billedet. Billedet åbner på ny fane.

Foreningens formand i 1967 var restauratør Mogens Liljegren, Restaurant Kirkeskovpavillonen, Vordingborg.

Kilder: Dansk hotelvært og restauratør stand 1967.
Vordingborg Byfoged realregister 1840-1914, Arkivalier og billeder i arkivet.