Rebslager er en håndværker, der fremstiller reb og tovværk.
Rebslageriet foregik omk. år 1300 med bast og blev afløst af hamp fra omk. år 1500, som blev importeret fra Baltikum og Rusland. Midt i 1800-tallet brugte man også manilahamp, hør, jute, bomuld og sisal. Det var også på det tidspunkt, man anvendte jerntråd. I 1900- tallet gik man mere over til kunststoffer.
Rebslageri er et meget arealkrævende fag på grund af den lange reberbane, hvis eksistens endnu afspejles i gadenavne i mere end en snes danske købstæder. Reberbanerne, der typisk først blev overdækket fra slutningen af 1800-tallet, var som regel ca. 100 meter lange. Længere baner, der kunne være op til 330 meter lange, fremstillede tovværk til søfart og lå i flere kystbyer.
I Vordingborg har der også været en Reberbane, der lå ved Carolinestien, – øverst her på kortet, som i dag er området mellem Voldgade og Valdalsparken.
(Klik på kortet for at se det i stor størrelse.)
Kort med Reberbanen ca. 1865
Familien Weiergang har i en lang årrække været i byen som rebslagere, – men også som urmager, skomager og andre erhverv.
Christian Weiergang, født d. 4. juli 1734 i Kliplev, var allerede i 1771 rebslager, og i 1787 boede han Algade 41. Han døde i 1789.
Hans Henrich Weiergang, født i 1763, fik Borgerskab som rebslager d. 19. december 1791. Ved Folketællingen i 1801 ses han boende i Algade på Matr. 61. Han døde i 1836.
Christian Carl Peter Weirgang, født i 1798, fik borgerskab som rebslager d. 21. april 1829 og boede Algade matr. 41. Ved Folketællingen i 1834 er han rebslagermester, – og er det stadig i 1860. Han døde i 1874.
Hans Christian Weiergang, født d. 21. august 1829, er rebslager. Ved Folketællingen 1870 bor han hos faderen. Han døde d. 23. juli 1873 – ugift.
Jens Weiergang, født ca. 1825, var rebslager og boede Algade matr. 37c og e.
Der har naturligvis også været andre rebslagere.
Kilder: Det store danske leksikon, Folketællinger og Kirkebøger, Borgerskabsregistre samt arkivalier i arkivet.