Camilla Nielsen, kvindelig vagabond – gift Møller Christiansen. Hun ses her sammen med en skærslipper og sit køretøj trukket af en ged. Hun er født i Tirsted (ca. 5 km NV for Rødby) d. 21. marts 1882, som datter af ugift Emma Julie Christophersen.
Om vinteren boede hun hos en søster, der var blikkenslager Laurits Nielsens kone, Chr. Winthersvej 6.
Camilla døde den d. 4. oktober 1950 på Oringe.
Her kommer et lille uddrag fra artikel i Guldgåsen:
“Jeg kan lide mennesker, – men de kan ikke lide mig.”
Gamle Camilla, der har strejfet rundt på Lolland-Falster og i Sydsjælland i et halvt århundrede, fortæller om sin tilværelse som en af Danmarks få kvindelige vagabonder.
Når man færdes ad landevejene ved Vordingborg, kan man undertiden møde en gammel kvinde, der kommer vandrende hen ad landevejen, eller som sidder og hviler sig i en landevejsgrøft.
Hendes udseende er så aparte, at man ikke kan undgå at lægge mærke
til hende. Nogen skønhed er hun ikke, og sæberationeringens ophævelse
har ikke haft nogen betydning for hende. Hendes mange rynker er som mejslet ind i det barkede ansigt, hvor to trætte øjne løber i vand, når de ser op mod den sol, hun er så glad for. Tøjet er ufatteligt snavset, de hullede strømper er uden fod, og de store gummistøvler, der ligger ved siden af hende i landevejsgrøften, ser lige så trætte og udslidte ud som
deres gamle ejerinde.
I Guldgåsen nr. 2 – 2012 findes beretningen om Camilla, (linket åbner i nyt vindue).
Kilder: Guldgåsen og arkivalier i arkivet.