Villy Mortensen og hans Tyrolerorkester

Villy Mortensen spiller til bal i Kirkeskovspavillonen.

Villy Ingvard Mortensen blev født i Skanderborg i 1917. Allerede som ung kan vi i hans scrapbøger se, han spillede flere steder i Jylland.
I Juli 1937 blev han gift med købmand Brinkløvs datter Ruth, – og de flyttede ind hos hendes forældre i Algade 104.

Han spillede bl.a. på Reci i Næstved og fik ved hjælp af jazzmusikeren Erik Søsted kontakt  i 1961 med den 17-årige Addi fra Eskilstrup.
I 1962 – 63 spillede de om sommeren i Kirkeskovspavillonen og på Borggården om vinteren. I 1963 blev det til et Tyrolerorkester, og der var salonmusik onsdag-torsdag i restauranten. Fredag og lørdag var der bal med tyrolermusik i den store sal.

1. Ib Andreasen 2. Hans Pedersen,Købmand, Københavnsvej 18 3. Addi Romme Larsen 4. Villy Mortensen

1963 – Orkesteret på Scenen
1. Ib Andreasen – 2. Hans Pedersen, Købmand, 3. – bas
4 . Villy Mortensen – 5. Addi Romme Larsen

Man havde en lille tavle, hvor man hængte tal på, og hver gang, der blev givet en omgang til musikken, blev disse tal ændret, og orkesteret sang den kendte oktoberfestsang:
”Ein Prosit, ein Prosit, Der Gemütlichkeit – Ein prosit, ein Prosit, Der Gemütlichkeit”.
Addi havde lavet en aftale med tjener Ingemann vedr. ombytning af sine øl.

Efter pausen gik orkesteret rundt i salen – Addi med stortromme – for at give signal til, at nu kunne der danses.

Indmarch 1963 – forrest Addi med stortrommen, Hans Pedersen,
 Villy Mortensen og Ib Andreasen.

Han deltager i Vordingborgdagen i august 1965, – og sammen med Inga Howard  senere på året. Han stoppede samarbejdet med Liliegren i Kirkeskovspavillonen i nytåret 1965, da han havde fået en 5 måneders kontrakt om at spille på Landsbyen i Næstved.

Villy har også spillet sammen med Cirkus Benneweis og var bl.a. sammen med Lille-Per, da man i 1971 rejste med cirkus rundt. Det ses i filmen ”Far til fire i højt humør”. Han har spillet mange steder på Sjælland både til byfester, private fester og baller.

Villy har spillet sammen med mange forskellige her fra byen – bl.a. Poul Grønager, Hans Pedersen – købmand på Københavnsvej, Hans Neble, Per Frandsen, Ib Andreasen for bare at nævne nogle få.

Villy Mortensen døde i 1974.

se flere billeder – linket åbner på ny fane

Kilder: Arkivalier modtaget i arkivet fra sønnen Hans Chr. Brinkløv Mortensen, bl.a. scrapbøger, billeder og avisudklip.