Når arkivet modtager billeder, er der desværre ikke altid fyldestgørende oplysninger med. Så må vi skaffe dem på anden vis. I 2014 har vi tænkt os at bede om hjælp i offentligheden. Måske kan vi få en fast rubrik i avisen, – det arbejder vi på. Men vi kan også vise billederne her på hjemmesiden.
Vi lægger ud med to vidt forskellige billeder. Det ene er af ældre dato og forestiller en flok unge, mandlige cykelryttere. Hvem er de, er de medlem af en klub, og hvornår er billedet fra?
Det andet billede er fra 1980erne. Det har været trykt i avisen – men vi ved ikke, hvilket år… Bag på billedet står der FDB. Kan nogen hjælpe os med, hvilket kontor, vi har med at gøre? Og hvem er mon medarbejderne? Og i hvilken anledning blev billedet taget?
Skriv til os, hvis du kan hjælpe med svarene.

-
-
Hvem er disse unge cykelryttere? Og hvornår er billedet taget?
-
-
Er dette fra et FDB-kontor? Hvor? Hvem er på billedet og hvornår i 1980erne er det taget?