Fra Lokalarkivets gemmer har vi hentet Robert Larsens erindringer frem. Han skrev dem midt i 1950’erne og beskriver bl.a. sin barndoms jul i 1890’erne. Robert Larsen blev født i Vordingborg d. 26. September 1883 og boede det meste af sit liv i Riddergade 25, som også var hans barndomshjem. Hans far var fisker, og selv blev han uddannet til Maskinmester.
Hans mormor er Sara Pedersdatter, der havde Saras Have.
Om julen fortæller Robert Larsen bl.a.:
”Forberedelserne til den store Højtid var ikke mindst det, som prægede Barnesindet med Forventningens Glæde. Allerede i November Maaned, naar Slagtningen var overstaaet, og naar Julebagningen foretoges, saa havde Julestemningen allerede meldt sig baade for Børn og Voksne.
Der blev gjort ekstra fint baade ude og inde, der blev hugget Brænde, saa der var nok til alle Helligdagene; for i Julen var det Skik, at man kun skulde udføre det mest nødvendige Arbejde, der maatte blandt andet ikke sys eller stoppes i Julen, og der var heller ikke noget, der maatte løbe rundt; derfor maatte alt, hvad der skulle slibes, være færdig inden Helligdagene.
Endelig oprandt den store Dag, Juleaftens-Dag, som særligt vi Børn havde set hen til med store Forventninger, og vi blev aldrig skuffede, kun syntes vi, at det varede saa længe, inden det blev Aften, Juleaften, hvilken vidunderlig Klang havde dette Ord ikke for os Børn.
Juleaftens-Maaltidet bestod altid af Risengrød og Vildandesteg, naar det var vilde Ænder beror paa den Omstændighed, at Far var en baade ivrig og dygtig Strandjæger, og han sørgede altid for, at vi havde Vildænder til Juleaften. Og da Mor var usædvanlig dygtig til at tilberede dem, saa var de jo glimrende til denne Lejlighed.
Naar Bordet var dækket med hvid Dug og levende Lys inde i Stadsstuen, saa var der en vidunderlig højtidelig Stemning over det hele. Højtideligheden indlededes med Oplæsning af Juleevangeliet, hvilket besørgedes af Bedstefar, saalænge han levede, senere overtog Bedstemor dette Hverv. Dette var en smuk Skik, som næsten brugtes overalt i Hjemmene i hine Tider.
Første Ret var den traditionelle Risengrød, og nu var det spændende, hvem der fik Mandelen, som var gemt i Grøden, den der var saa heldig, fik en eller anden Ting som Gave, det var gerne en Marcipanfigur. Derefter lod vi Vildænderne vederfares ”Retfærdighed”……. Naar Maaltidet var endt, hjalp vi hinanden med at bære Servicet ud og med at vaske op……… Juletræet blev nu hentet ind og anbragt i Stadsstuen, og vi Børn fik Ordrer til at gaa ind i Sovekammeret, og opholde os der til der blev kaldt paa os. Bedstefar gik gerne med for at holde Styr paa os, vi ville jo gerne kigge igennem Nøglehullet. Nu skulle nemlig Pyntningen af Træet foregaa, og det udførte Far og Mor altid selv, vi maatte ikke se det, før det stod fuldt færdigt med Lysene tændt og det hele…… Endelig oprandt det store Øjeblik, da Døren blev aabnet ind til Stadsstuen, og Juletræet stod der og straalede i al sin Herlighed, pyntet med Julestadsen, som Bedstefar havde lavet, og Lyseholderne, som Far selv havde lavet af gamle Blikdaaser. Kræmmerhusene og Hjerterne var fyldte med Brystsukker, Rosiner, Krakmandler, Pebernødder m.m. Vi Børn fik gerne hver en Appelsin, det var den eneste Gang om Aaret, vi fik Appelsiner.
Paa Træet var ogsaa anbragt de smaa Gaver som vi gav hinanden. Det var gerne smaa billige men nyttige Ting alt efter Pengepungens Ydeevne. De Gaver, som vi Børn gav, oversteg aldrig 25 eller højst 50 Øre; men derfor var de lige kærkomne, man var ikke saa fordringsfuld dengang.
Et lille Stykke Legetøj til hvert af Børnene manglede heller ikke. Vi fik gerne hvert Aar til Jul sendt en Pakke inde fra København, fra Mors Fætter Lars Fabricius, som var Undermester hos B&W. I denne Pakke var altid, foruden meget andet godt, ogsaa et Stykke Legetøj til hver af os Børn…. Efter at have gaaet rundt om Juletræet og sunget nogle af vores skønne gamle Julesalmer, fik vi Kaffe med Mors hjemmebagte Smaakager til. Resten af Aftenen tilbragte vi med at læse i Julehæfter eller spille om Pebernødder, eller for de smaas vedkommende prøve deres Legetøj.
Senere paa Aftenen fik Far og Bedstefar sig her en Romtoddy, mens Mor og Bedstemor fik sig en ekstra Kaffetaar. Naar saa Far og Bedstefar havde faaet Ild paa deres lange Porcelains-Piber, og anbragt sig i hvert sit Sofahjørne under Frederik den VII, saa herskede der næsten en fuldkommen hyggelig ”Nøddebo-Idyl ” over hele Interiøret.”
Et juletræ fra den tid ses her.
Kilde: Robert Larsen’s erindringer – samt billeder i arkivet.