Arkivet flytter

flyttedag

Men, bare rolig vi flytter ikke særlig langt! Arkivets lokale skal omdannes til innovationsrum, så vi flytter ned i stueetagen, der hvor du tidligere kunne finde fagbøger og skønlitteratur.

Vi skal nu til at pakke alle vores mange, mange ting, have det bragt ned i stueetagen sammen med alle vores arkivskabe, pakke ud igen og finde os til rette i de nye omgivelser. For vores brugere betyder flytningen imidlertid, at vi i en periode her hen over sommeren ikke vil være så nemme at få fat i, og det kan være svært at komme til at læse aviser på mikrofilm.

Når alt flytteri og flytterod er overstået, skulle vi imidlertid gerne have fået mere plads og samtidig bedre mulighed for at komme i kontakt med arkivets og bibliotekets brugere og vise vores arkivalier frem.

Vi undskylder rodet, men vi håber, at alt bliver godt igen om nogle måneder. Fortsæt endelig med at sende mails med spørgsmål til lokalhistorien. Vi skal nok få svaret, men måske er svartiden forlænget et smule. Husk også, at vi – som sædvanlig – holder sommerferielukket i juli.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.