Fremstillingen af teglsten er en ældgammel opfindelse, som går mere end 5000 år tilbage. I Danmark har vi kendt til at bruge de brændte sten i snart 1000 år.
Det har altid været hårdt arbejde at transportere leret fra lergravene frem til teglværkerne. I starten var det heste, der trak de tunge vogne med ler, men i 1800-tallet begyndte man at lægge spor, hvor tipvogne med leret kunne køre, og det lettede i nogen grad arbejdet for hestene. I midten af 1800-tallet steg produktionen, og afstandene til lergravene blev større, og de første damplokomotiver blev taget i brug til at transportere leret.
I Vordingborgområdet var der i 18-1900-tallet flere teglværker.
Lige øst for Hulemosegården, ved Bakkebøllevejs udmunding i Kalvehavevej i Nyråd, lå omkring midten af 1800-tallet Hjortholms Teglværk.
Nyråd Teglværk blev grundlagt af tyskeren Bernhardt Kronshage i 1868. Værket lå på Munksgårdsvej og var i familiens eje i fire generationer frem til 1958.
Man kan læse om Nyråd Teglværk her – linket åbner på en ny fane
Kilde: Kulturarvskortlægning Nyråd
Vordingborg Teglværk, Strandgade 32-34:
Vordingborg Teglværk var ejet af garvermester P. Knudsen og murermester C. F. Petersen. Det blev senere købt af Sophus Petersen i kompagniskab med konsul og købmand Edvard Møller og købmand Abildgaard – for 52.150 kr. den 10. maj 1887. Teglværket lå på matr. nr. 163a, Vordingborg Bygrunde i Strandgade. Der medfulgte både heste og vogne samt en stor mængde tilført ler og omtrent en million brændte sten!
Teglværket ca. 1912.
Arbejderne står på taget og kigger på en zeppeliner – formentlig Hansa, som passerede Vordingborg i 1912.
Teglværksejer Sophus Petersen solgte Vordingborg Teglværk til fhv. teglværksejer K. M. Laursen, Stenstrup ved Svendborg, for 44.000 kr. med overtagelse 14. juli 1901. I 1916 var det Ejner Løve, Østervej 13, som var ejer, med forretningskontor på sin bopæl under firmanavnet ‘Vordingborg Tørvefabrik ved Einar Løwe”.
Læs mere om Vordingborg teglværk.
Kilder: Skøde-panteprotokoller og arkivets eget materiale.