Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv i Tv2Øst

Forleden var vi i Tv2Øst i programmet Min hverdag.

Du kan se udsendelsen på dette link: http://www.tveast.dk/nyheder/07-01-2017/1930/lokalarkiv-i-nye-rammer?autoplay=1#player

 

 

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv i Tv2Øst

Arkivet holder lukket mellem jul og nytår

Kære alle brugere af arkivet

Vi holder ferielukket mellem jul og nytår, men husk, du finder os jo døgnet rundt på www.arkiv.dk. Her kan du selv finde oplysninger om vores arkivalier, når vi holder fri.

I ønskes alle en glædelig jul og godt nytår.

Mange julehilsener

Dit lokale arkiv

52fd9cd34eb14841ddf5d3cb71fd5745Postkort med Vordingborg Kirke og Kirkeengen. Afsendt af skomagersvend med bopæl på Kirkelig Ungdomshjem, Vordingborg 1925.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Arkivet holder lukket mellem jul og nytår

Arkivernes Dag 2016

Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv har fokus på sport og idræt i Vordingborg og omegn. Vi har fundet spændende historier om idrætsforeningerne i vores gemmer og krydret med vores righoldige billedarkiv. Vi fortæller blandt andet om Danmarks første professionelle fodboldspiller, Frits Andersen, og man kan se hans personlige scrapbøger. Vi har en del fotos i arkivet fra forskellige sportsbegivenheder, som vi mangler personnavne på. Dem viser vi frem og håber at kunne få hjælp til at identificere. Samtidig efterlyser vi materiale fa lokale sports- og idrætsklubber. Det kan være f.eks. fotos og historier eller erindringer. Det har ved gennemgang af arkivet nemlig vist sig, at vi ikke har ret meget materiale fra idrætsforeningerne i området.

Her er det en flot brydere fra Atletikklubben Odin 1932.

brydere-fra-atletikklubben-odin-1932

Udgivet i Nyheder | Tagget , , | Kommentarer lukket til Arkivernes Dag 2016

Arkivernes Dag

b6087Lørdag d. 12. november er der igen Arkivernes Dag.

I år er temaet sport og idræt, og vi er i fuld gang med at finde arkivmateriale frem fra gemmerne om emnet – med fokus på Vordingborg. Desværre er der ikke ret meget i arkivet om sport- og idrætsforeningerne i Vordingborg.

Er du med i en sporklub eller idrætsforening hører vi derfor meget gerne fra dig. Har du en spændende historie eller fotos om dig selv og din sport, modtager vi dem meget gerne. Vi modtager også gerne foreningsarkiver. Kontakt arkivet på mail eller mød op tirsdage 10-16.

Vi har åbent på Arkivernes Dag kl. 10-13. Foruden den lille udstilling kan du møde den lokalhistoriske forening samt købe lokalhistoriske bøger og gamle postkort. Vi har som altid også vores albums med uidentificerede personer og steder fremme, som vi håber at kunne få hjælp til at få identificeret.

På billedet ses Hans Peder Hansens Gymnastik pigehold Ørslev. Årstallet og pigerne på billedet er ukendt.

 

Udgivet i Nyheder | Tagget | Kommentarer lukket til Arkivernes Dag

Arkivets gamle digitalkamera sælges

I forbindelse med flytningen til nye lokaler har vi ryddet op i gemmerne og fundet et ældre digitalkamera. Nu er arkivet jo ikke et sted, hvor vi bare kasserer tingene og smider dem ud, når de ældes,  så skulle nogen være i det nostalgiske hjørne eller have en samler i maven og have lyst til at erhverv vores gamle kamera , så ring, skriv eller kom forbi og giv et bud.

Det er et Nikon Coolpix 900 kamera. Det fungerer stadig fint og alle dele haves.

foto

 

Udgivet i Nyheder | Tagget , | Kommentarer lukket til Arkivets gamle digitalkamera sælges

Så er arkivet åbent igen

Vi er nu ved at være kommet på plads i de nye rammer på biblioteket – i hvert fald så meget, så vi igen kan tage imod gæster. Vi roder stadig lidt samt mangler at hænge billeder op, og så afventer vi nye borde, så her kan blive rigtig pænt.Indtil da håber vi at bibliotekets og arkivets bruger vil bære over med os. Vi gør, hvad vi kan, for at her skal være pænt og ryddeligt, nu da vi skal dele lokalet med mange andre.

Vi håber, at det nu bliver endnu nemmere at finde os. Vi har til huse bagerst i biblioteket nede bag ved fagbøgerne og romanerne med fin udsigt ud over vandet. Vi har nu fået mere plads til gæster, der har brug for at se vores materialer, og det er blevet nemmere at komme til vores store samling af gamle kort.

Vi glæder os til at se dig.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Så er arkivet åbent igen

Arkivet flytter

flyttedag

Men, bare rolig vi flytter ikke særlig langt! Arkivets lokale skal omdannes til innovationsrum, så vi flytter ned i stueetagen, der hvor du tidligere kunne finde fagbøger og skønlitteratur.

Vi skal nu til at pakke alle vores mange, mange ting, have det bragt ned i stueetagen sammen med alle vores arkivskabe, pakke ud igen og finde os til rette i de nye omgivelser. For vores brugere betyder flytningen imidlertid, at vi i en periode her hen over sommeren ikke vil være så nemme at få fat i, og det kan være svært at komme til at læse aviser på mikrofilm.

Når alt flytteri og flytterod er overstået, skulle vi imidlertid gerne have fået mere plads og samtidig bedre mulighed for at komme i kontakt med arkivets og bibliotekets brugere og vise vores arkivalier frem.

Vi undskylder rodet, men vi håber, at alt bliver godt igen om nogle måneder. Fortsæt endelig med at sende mails med spørgsmål til lokalhistorien. Vi skal nok få svaret, men måske er svartiden forlænget et smule. Husk også, at vi – som sædvanlig – holder sommerferielukket i juli.

 

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Arkivet flytter

Arkivet mangler billeder og fotos af Udby Kro

Arkivet mangler billeder og postkort – nye som gamle – af Udby Kro. Ligger du inde med sådanne hører vi meget gerne fra dig.

Vi har allerede lidt billedmateriale – og det kan du se her: http://arkiv.dk/soeg?searchstring=udby+kro&registreringstypegruppe=2&arkiv=89&geografi=1755

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Arkivet mangler billeder og fotos af Udby Kro

Arkivet søger frivillige

Er du interesseret i vor lokalhistorie, og har du lyst til at være med til at sikre at den lokale kulturarv bliver bevaret for eftertiden? Så er det måske noget for dig at blive frivillig på arkivet.

Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv har en meget stor billedsamling, som skal scannes og registreres, og det er her, vi godt kan bruge hjælp nogle timer om ugen. Vi har især brug for frivillige, der har lyst til at varetage denne opgave. Vi har dog også andre typer af arkivalier, hvor vi kan bruge en hjælpende hånd.

Dertil kommer, at vi har apparatur til overspilning af VHS til DVD. Her mangler vi også en hjælpende hånd med teknisk snilde, der kan finde ud af vores maskiner.

Har du tid og lyst nogle timer tirsdage mellem 9-16, så er du velkommen til at dukke op i vores åbningstid eller kontakte arkivleder Susanne Outzen på tlf. 553638217 (kun tirsdage) eller 61717704 eller på mail for mere information.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Arkivet søger frivillige

Arkivernes Dag

Lørdag d. 14. november er det igen blevet tid til Arkivernes Dag, hvor vi holder ekstraordinært åbent og viser lidt frem af vores arkivmateriale.

I år er der ikke et tværgående tema, som vi knytter os på, men i anledningen af 100-året for kvinders valgret i Danmark, har vi været på arkivets magasin og fundet tekst og billeder frem om Dansk Kvindesamfund og kvindelige politikere i Vordingborg.

Der er desværre ikke meget i vores arkiver om kvinders valgret og kvindegrupper i Vordingborg-området. Så skulle du ligge inde med billeder, beretninger eller andre arkivalier om emnet, hører vi gerne fra dig.

Samtidig søger vi også erindringer, fotos og arkivalier fra privatpersoner, virksomheder, foreninger og lignende fra Kastrup Sogn og Udby Sogn og fra Næs, da vi kun har dækket disse områder meget sparsom.

Vi holder åbent kl. 10-13, og vi glæder os til at se dig.

 

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Arkivernes Dag