Skrædderens knap

Denne fine knap kom en arkivgæst med i sidste uge. Den var blevet fundet under en køkkenrenovering.

Knap fra skræddermester Klingstrøm

Knap fra skræddermester Klingstrøm

Der står Klingstrøm på den, og nu ville han gerne høre, hvem det kunne være. Og det kunne vi heldigvis finde svar på i arkivet.

Klingstrøm var skræddermester i Algade 67 i slutningen af 1800-tallet. Foreløbig har vi ikke yderligere oplysninger om ham, men er det ikke fornemt, at skrædderen sætter knapper med eget firmanavn i det tøj, han fremstiller?

PS: Vi tager ikke mod genstande – det lader vi museerne om – så vi nøjedes med at scanne knappen.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.