Carl Daniel Olaf Weiergang er født i Køng d. 28. juni 1862.
Samme år flyttede familien til Algade, (Matr. nr. 21.) Faderen etalerede sig senere som Urmagermester i Algade 38, (Matr. nr. 83).
Olaf blev uddannet som urmager, formentlig hos faderen, og aftjente sin værnepligt ved telegraftropperne, som på det tidspunkt havde anskaffet det nye vidunder: telefonen.
Det var noget, der optog den unge mand, og han oprettede Vordingborg Telefonselskab.
Han var i sine unge dage optaget af alt det nye.
I 1891 oprettede han Vordingborg Mineralvandsfabrik, som han dog solgte samme år. Det foregik i forældrenes ejendom.
Samme år var han engageret i reparation og opsætning af lynafledere sammen med G. Feldthausen.
I 1892 var han med til at etablere Ærø Telefonselskab, og han var medejer af det i nogle år.
Udbredelsen af det nye befordringsmiddel cyklen fik ham til at etablere Vordingborg Cykel- og Mekaniske Værksted i 1893.
I 1895 oprettede han Masnedsund Imprægneringsanstalt på Eksercerpladsen ved Færgegårdsvej 65. Han solgte sit telefonselskab til KTAS i 1896, og udbyggede det nye firma med køb og salg af Telefonpæle imprægneret med Jernvitriol, og han sørgede for mange telefonforbindelser i Sydsjælland. Firmaet blev omdannet til Aktieselskab i 1897, og det indgik senere i De Danske Imprægneringsanstalter.
Han døde d. 1. Januar 1937.
Kig ned til os i arkivet og læs broderens beretning om Russertråden, der havde udgangspunkt i forældrenes have ved Karolinegangen. se A291 – linket åbner på en ny fane.
Læs også om Telefoniens Indtog , Telefoni i Vordingborg og Vordingborg Mineralvandsfabrik
Kilder: Arkivalier, udklip og billeder i arkivet.